Ny forskning

Nye forskningsmetoder hjælper Arla Foods i arbejdet med at studere probiotiske bakteriers effekter i kroppen: En stadig større del af vores forskning i probiotika og F19® foregår inden for genomikken, som er videnskaben om bakteriers og menneskers DNA og aktiviteter. Ved hjælp af genomik kan vi få et bedre indblik i, hvilke mekanismer der præcist ligger til grund for probiotikas effekter. Indtil nu har vi kunnet påvise, F19® har en positiv indvirkning på den gruppe af gener, der kan hjælpe med til at regulere stofskiftet og mindske risikoen for overvægt.

Netop nu arbejder Arla Foods’ forskerteam på at kortlægge F19®’s DNA, dvs. alle de gener, bakterien bærer på. Vi håber, at kortlægningen kan hjælpe os til at finde nye områder for anvendelse af F19® bakterien i fremtiden, og at det kan give os bedre forklaringer på de helbredsmæssige virkninger, vi allerede har påvist.

Læs mere:

Svensson U. (2007). Goda egenskaper hos den probiotiska bakterien L. casei F19®. Stora och Små Nyheter, Ed. Semper AB, no 1, p11-13.

Nyt regelsæt om sundhedsanprisninger

I 2007 kom der et nyt EU-regelsæt, der skulle samordne reglerne for, hvordan man skal gennemføre studier af sunde fødevarer, og hvad man må angive om påviste helbredsmæssige virkninger. Som led i dette regelsæt har forskere og industri i samarbejde med fødevarestyrelsen i hvert EU-land indgivet forslag om sundhedsanprisninger for en fødevare eller fødevareingrediens. Arla Foods har indgivet forslag om sundhedsanprisninger for F19® bakterien. Forslagene figurerer nu på EU's liste over mulige sundhedsanprisninger og kan anvendes under en udredningsperiode, som formodentlig kommer til at vare frem til år 2010, hvor EU endegyldigt træffer beslutning om listens indhold.