Stadig mere forskning i probiotika

Vores viden om probiotiske mikroorganismer og deres gavnlige effekt på helbredet er øget kraftigt de seneste år, og der findes i dag omfattende dokumentation for probiotikas effekt på mavens balance og velvære. Forskerne er således enige om, at probiotika kan hjælpe til med at opretholde en sund tarmflora og mindske problemer forbundet med tilfældige tarmforstyrrelser, eksempelvis virusinfektioner og forstyrrelser i forbindelse med indtagelse af antibiotika.

Forskningsområdet omkring probiotika udvides hele tiden og omhandler i dag ikke længere blot mavens velvære. Eksempler på nye, interessante forskningsområder er udviklingen af immunforsvaret, infektioner og inflammatoriske tilstande, allergi, forhøjet blodtryk og kolesteroltal, mundsygdomme, øget mineral-absorption samt påvirkning af forskellige organer og stofskiftet.

Ny analyseteknik

Ved hjælp af en ny analyseteknik kaldet nutri-genomik kan man i dag kortlægge, hvordan probiotika eller forskellige fødevarekomponenter påvirker eksempelvis stofskiftet og geners udtryk i forskellige organer. Nutri-genomikken rummer et stort potentiale i forhold til bedre at kunne forstå, hvordan maden påvirker vores helbred. Et særligt interessant område er, hvordan tarmfloraen ’kommunikerer’ med tarmcellerne og dermed kan påvirke eksempelvis lever og hjerne.

Både EU og nationale forskningsfonde i blandt andet Danmark og Sverige har gennem de seneste 15 år ydet bidrag til grundforskningen i probiotika. Den fortsatte forskning vil bibringe endnu mere viden om probiotikas helbredsmæssige virkninger.