Probiotika og udviklingen af immunsystemet
Før et barn fødes, er dets mave-tarmkanal helt fri for mikroorganismer. Men allerede ved fødslen, hvor barnet kommer i kontakt med de forskellige bakterier, der findes i miljøet omkring det, begynder ’koloniseringen’ af barnets tarmslimhinde. Med kolonisering menes, at bakterierne binder sig til tarmens slimhinde, hvor de kan formere sig.
I koloniseringsprocessen opbygger bakterierne ikke blot en beskyttende barriere, men stimulerer også den tidlige udvikling og modning af immunsystemet. Endelig spiller bakterierne også en rolle i aktiveringen af immunsystemet i voksenalderen.
Forskningen har vist, at probiotiske bakterier er effektive til at stimulere og påvirke kroppens meget komplekse immunsystem: Probiotika kan påvirke ’aktiviteten’ hos forskellige celler og molekyler i immunsystemet, både lokalt – eksempelvis i tarmen – og i kroppen generelt. De præcise mekanismer bag dette er i dag ikke helt kortlagt. Man ved dog, at de probiotiske bakterier blandt andet kan stimulere dannelsen af antistoffer i tarmen, hvilket medvirker til at styrke den barriere, som de probiotiske bakterier udgør.
Faktaboks:
Immunsystemet
Immunsystemet er et komplekst system af molekylære signaler og celleaktiviteter, som hele tiden arbejder på at forsvare kroppen mod uønskede emner, eksempelvis bakterier og vira.
En del af immunsystemet er specifikt, dvs. det reagerer på de emner, som det kan genkende. Det er den mekanisme, man benytter sig af, når man fremstiller vacciner.
En anden del af immunsystemet er uspecifikt og reagerer på alle de emner, som systemet oplever som fremmede.
Probiotika kan hjælpe til med opbygningen af immunsystemet, for eksempel ved at stimulere produktionen af antistoffer i tarmen.
Immunsystemet kan somme tider reagere for stærkt (eller ’fejlagtigt’). Dette sker ved allergiske reaktioner, hvor kroppen overreagerer på emner, som den er overfølsom over for.
Probiotika og infektioner
Når kroppen udsættes for smitte med skadelige bakterier eller vira, kan man få infektioner. Flere forskellige studier har vist, at probiotikas gunstige indvirkning på immunsystemet kan mindske risikoen for udvikling af infektioner, lindre infektionssymptomer samt forkorte en sygdomsperiode. Eksempler på undersøgte tilstande er rotavirusdiarré, Clostridium difficile-diarré, turistdiarré, mavesår, infektioner i de øvre luftveje samt infektion i vagina.
Probiotika og inflammationer
Hvis kroppen belastes psykisk, eksempelvis af stress, eller fysisk ved en sårskade eller infektion, kan immunsystemet reagere i form af inflammationer, dvs. betændelsestilstande i kroppen. Hvis kroppen i en længere periode udsættes for en belastning, kan det resultere i skadelige betændelsestilstande. Eksempler på sådanne tilstande er dem, som opstår ved de alvorlige tarmsygdomme Crohn’s sygdom og ulcerøs colitis.
Studier har vist, at probiotika kan mindske risikoen for at udvikle visse af disse skadelige tilstande ved at opretholde en god balance i mavetarmsystemet og dermed også i immunsystemet.
Probiotika og allergi
Flere studier har vist, at børn der lever i eksempelvis de nordiske lande, hvor allergiske sygdomme er hyppige, har en anden bakteriesammensætning i tarmen end børn fra for eksempel Rusland og de baltiske lande, hvor allergiske sygdomme sjældent forekommer. Nyere forskning viser desuden, at børn, der tidligt i deres liv behandles med antibiotika, som ’forstyrrer’ tarmfloraen, har en større tendens til at udvikle allergi, end de børn, der ikke har fået antibiotikabehandling.
En mulig forklaring er, at en tidlig forstyrrelse af tarmfloraen og en ensretning af denne – ensretning forstået som at den har færre bakteriestammer – hæmmer immunsystemets udvikling. Man har en formodning om, at det er vigtigt, at tarmen udsættes for mange forskellige typer af bakterier for at immunsystemet kan udvikle sig hensigtsmæssigt. Probiotiske bakterier kan hjælpe til at modne immunsystemet.