Probiotika og maven
Bakteriebalancen og mavetarmfunktionen er to velstuderede områder inden for probiotikaforskningen. Probiotiske bakterier har vist sig at være effektive til at balancere tarmfloraen og at mindske risikoen for ubehag i tarmen såsom hård mave, løs mave, tarmluft og smerter. Probiotiske bakterier kan derfor være gode for personer, som gerne vil mindske risikoen for maveproblemer.
Sådan virker probiotika i maven:
- Probiotika letter optaget af næringsstoffer og modvirker hård mave
Probiotika medvirker til at nedbryde kulhydrater i tyktarmen. I denne proces opbygges der såkaldte korte fedtsyrer, der kan hjælpe med til at lette kroppens optag af gode næringsstoffer som kalcium, magnesium og jern. Fedtsyrerne stimulerer endvidere tarmens fleksibilitet og kan på den måde modvirke forstoppelse.
- Probiotiske bakterier skaber en beskyttende barriere
Mikroorganismerne i tarmen ’konkurrerer’ om den næring, der findes i tarmen. Mikroorganismerne skal bruge næringen til at vokse og formere sig. Samtidig kappes mikroorganismerne om pladsen på tarmslimhinden, hvor de sætter sig fast og formerer sig. De probiotiske bakterier har vist sig at være gode til at fæstne sig på tarmslimhinden og skabe en beskyttende barriere. Herudover opbygger de probiotiske bakterier antimikrobielle substanser. Jo flere probiotiske bakterier, der findes i tarmen, jo bedre kan de fungere som en beskyttende barriere og hjælpe med at opbygge en sund og stærk tarmflora.
- Probiotika nedbryder laktose
Selv hvis du er laktoseintolerant, er der forskellige niveauer for laktoseintolerance. Mange mennesker kan godt tåle en smule laktose og kan dermed også spise produkter med et lavt indhold af laktose. Det betyder, at de fleste kan spise yoghurt og ost, da indholdet af laktose i disse fødevarer er langt mindre end i mælk. Det skyldes, at yoghurt og mælk indeholder mælkesyrebakterier, som nedbryder laktosen i produkternes modningsproces. Mælkesyrebakterierne fortsætter desuden med at nedbryde laktose i tarmen. Produkter som indeholder mælkesyrebakterier, for eksempel probiotiske bakterier, kan derfor spises af de fleste laktoseintolerante. Da man kan kan have forskellige grader af laktoseintolerans, bør man dog blive testet, hvis man er i tvivl om, hvad man kan tåle.