Tarmflora og immunsystem
Tarmen er et vigtigt immunologisk organ
70 procent af kroppens immunforsvar sidder i mavetarmsystemet. Tarmen er dermed et af kroppens vigtigste immunologiske organer. Når fødevarer passerer igennem tarmen, registrerer immunforsvaret, om de indeholder 'ufarlige' stoffer, som kroppen ikke skal reagere på, eller om de indeholder skadelige stoffer, som kroppen skal forsvare sig mod. Kroppen forsvarer sig blandt andet ved hjælp af de 100.000 milliarder flittige bakterier, der sidder i tarmen, og som beskytter os mod 'angreb' fra uønskede bakterier og vira.
Udvikling af tarmfloraen og immunsystemet
Før et barn fødes, er dets mave-tarmkanal helt fri for mikroorganismer. Men allerede ved fødslen, hvor barnet kommer i kontakt med de forskellige bakterier, der findes i miljøet omkring det, begynder 'koloniseringen' af slimhinden i barnets tarm. Med kolonisering menes, at bakterierne binder sig til tarmens slimhinde, hvor de kan formere sig.
I koloniseringsprocessen opbygger bakterierne ikke blot en beskyttende barriere mod uønskede bakterier, men stimulerer også den tidlige udvikling og modning af immunsystemet. Forskningen har vist, at probiotiske bakterier deltager i denne vigtige udvikling.
Ubalancer kan give maveproblemer
Den tarmflora, der etableres tidligt i livet holder sig relativt stabil gennem årene. Tarmfloraen kan dog komme i ubalance ved eksempelvis sygdom, stress, dårlige eller uregelmæssige madvaner og visse lægemidler. Sommetider er ubalancerne årsag til forskellige symptomer som tarmluft, diarré og forstoppelse. Det er oftest bakteriegrupperne Lactobacillus (mælkesyrebakterier) og Enterococcus, der bliver påvirket af ydre faktorer som for eksempel stress, hvilket resulterer i, at de reduceres i antal. Balancen i tarmfloraen kan dog genoprettes via et tilskud af de bakterier, der er kommet i underskud.